Modtagelse

OLE SARVIG (1921-1981) introducerede i begyndelsen af 40’erne Gunner Ekelöf i

tidsskriftet Helhesten. De har ifølge Torben Brostrøm ’Sent på jorden’ (1932)

stemningen tilfældes. (Brostrøm 1964) Köp den blindes sång’ (1938) blev nu anmeldt af K. E.

i Berlingske Aftenavis 1939.

Ole Sarvig istemmer sig bidende sarkastisk Ekelöfs forkastelse af det tidlige uforløste

forfatterskab. Mens digteren med ’Färgesång’ (1941) er blevet afklaret, er blevet sig

selv. (Sarvig 1942) Ved Gunnar Ekelöfs død bringer det svenske tidsskrift Lyrikvännen et

dedikeret digt af Ole Sarvig på forsiden. (Sarvig 1968)

OSCAR HEDBERG anmelder ’Dikter’ (1949) i Ekstra Bladet 1950, og citere Ingmar

Hedenius for i bogen ’Tro och vetande’ at sidestille Ekelöfs salighed med den kristne

tros. (Hedberg 1950)

JENS LUND ANDERSEN (1923-1962) anmelder ’Om hösten’ (1951) og ’Strountes’

(1956) i Berlingske Aftenavis og redigere prosaudvalget ’Lynkvisten’(1960) udgivet på

Hasselbalch. Anmeldelserne er korte og prosaudvalget ”lydefrit oversat”. (Brask-Andersen 1960)

TORBEN BROSTRØM (f. 1927) har trofast i mindst én menneskealder modtaget

Gunnar Ekelöfs værk, posthume værk og den efterfølgende Gunnar Ekelöf litteratur i

dagbladet Information.

Anmelder ’Opus incertum’ (1959), ’En Mölna Elegi’ (1960), ’En natt i Otočac

(1961), ’En natt vid horisonten’ (1962), ’Bonniers forfatterskivor’ (1964), ’Diwan över

fursten av Engión’ (1965), ’Vägvisare till underjorden’ (1967), ’Partitur’ (1969), ’En

självbiografi’ (1972), ’En röst’ (1973), ’Fyrsten af Emgión’ (1996), Olof

Lagercrantz ’Jeg bor i en anden verden, men du bor jo i den samme’ (1996), Anette

Fryd ’Ekfraser’ (1999), Anders Mortensen ’Tradition och originalitet hos Gunnar

Ekelöf’ (2000). Flere af de tidlige artikler er genoptrykt i ’Ti års lyrik’ (1966).

34

I ’Moderne svensk Litteratur’ (1973) placeres Ekelöf i samtiden, som del af en epoke.

Torben Brostrøm er som sådan ikke meget for oversættelse af Ekelöf. (Brostrøm 1996)

Senest har han redigeret ’Kanon i dansk’ bind 3 (2006), der inkludere Ekelöf digte på svensk.

EINAR TASSING (1909-1991) udreder fyldigt handlingen i ’En Mölna Elegi’ (1969)

og anmelder ’En natt i Otočac (1961) i Berlingske Aftenavis. Ekelöfs vanskelige tilgang

defineres med Otto Gelsteds ord som ’Poesi med dåseåbner’ (Tassing 1961)

EMIL FREDERIKSEN (1902-1992) portrætterer Ekelöf ved Det danske Akademis

hæderspris 1964 i Berlingske Tidende. Anmelder ’Blandade kort’ (1957) 10 år efter

dens udgivelse og udreder handlingen i ’Diwan över fursten av Emgión’ (1965).

Tilføjer sprogforskeren Poul Diderichsens tilslutning til Det danske Akademis hæder

initiativ i 1964. (Frederiksen 1967)

TOM KRISTENSEN (1893-1974) motiverede til Det danske Akademis særpris, under

de danske kultur uger i Stockholm 1964. Bragt i Politiken sammen med Ekelöfs

takketale.

Tom Kristensen citere Erik Knudsen for at have sagt, at ”et digt skal være så stærkt at

der også kan være brosten i det og andre ting.” (Kristensen 1964)

O. A. anmelder ’En bok om Gunnar Ekelöf (1956) og ’Lynkvisten’ (1960) i

Socialdemokraten og Aktuelt. Den første bog om Ekelöf og den første der introducerer

ham på dansk.

PER HØJHOLT (1928-2004) giver sig meget muligt til kende ved sit virke for Reuters

Bureauet, i Aarhuus Stiftstidende 1966, med dækning af Nordisk Råds pris. Per Højholt

anmelder i alle tilfælde ’Sagan om Fatumeh’ (1966) kortfattet 1967 og skriver nekrolog

over Ekelöf i 1968.

’Infarkt’ fra ’Album alder’ (Højholt 1995:85) ”Er skrevet så lige på og let, som var det skrevet

af Ekelöf selv. (Lykkeberg 2004) Reminiscenser findes også i ’Praksis 8 : Album tumult’,

(Højholt 1989:41) 'Praksis 10 : Manøvrer' (Højholt 1993:17) og ’Stenvaskeriet’ (1994) s.214.

35

THOMAS BREDSDORFF (f. 1937) portrætterer Ekelöf ved Nordisk Råds litteraturpris

1966 i Politiken, og samme år præsenterer han digtet ’En bläckfisk’ (Skr.4 1991:194)

med illustration af Mogens Andersen. Digtet blev dog ikke bragt i den kommende samling

som Bredsdorff annoncere. (Bredsdorff 1966)

Anmelder ’Jag bor i en annan värld men du bor ju i den samma’ (1994), og den danske

oversættelse ’Jeg bor i en anden verden men du bor jo i den samme’ (1996), samt

’Fyrsten af Emgión’ (1996)

POUL BORUM (1934-1996) ’Labyrint og eksistens’ (1966) portrættere kort Ekelöf, - et

mere fyldigt præsenteres med ’Gunnar Ekelöf’ (1968) i ’Fremmede digtere i det 20.

århundrede’. ’Du som er ingen’ (1985) i Kritik, anmelder grundigt Anders

Olsson ’Ekelöfs nej’ (1983).

Borum Karakterisere Ekelöfs tidlige forfatterskab som et mylder af selvmordsfantasi,

nekrofili og andet sligt, og det senere som fuld af kastrationsskræk. (Borum 1966)

En karakteristik der kom Ekelöf for øre gennem en radioudsendelse i P2 (bortkommet)

som Jørgen Gustava Brandt sendte til ham. ”Jag förstår inte den semantiken centrerad

till kuken och fittan.” skriver Ekelöf 30. marts 1966 i et brevudkast tilbage.

(En självbiografi 1971:197)

VAGN THULE (1946-1982) skriver nekrolog over Gunnar Ekelöf 1968 i Aktuelt og

senere på året udvider teksten sig til et portræt der med indledende variationer bringes i

Berlingske Aftenavis og Aalborg stiftstidende.

ESKE K. MATHIESEN (f. 1944) anmelder ’Tag og skriv’ (1977) og Ivan

Malinowski ’Hvis der var en telefon i nærheden’ (1978) i Land & Folk.

Mener ”digte kan være med til at tage kampen op mod forplumringen, være med til at

slås for menneskelige værdier.” (Mathiesen 1978 II)

JØRN ERSLEV ANDERSEN (f. 1953) anmelder Carl Olov Sommar ’Gunnar Ekelöf :

En biografi’ (1989) og ’Brev 1916-1968’ (1989) i Standart 1989. Et fyldigt biografisk

resume der skildrer digteren fra vugge til grav.

36

KARSTEN SAND IVERSEN (f. 1944) anmelder ’Jag bor i en annan värld men du bor

jo i den samma’ (1994) og ’Skrifter 1-8’ + register (1991-93) i Standart 1994. Med vægt

på prosa, essay og valgslægtskaber i bind 5, 6 og 7.

FINN STEIN LARSEN (f. 1929) anmelder ’Fyrsten af Emgión’ (1996) og Olof

Lagercrantz ’Jeg bor i en anden verden men du bor jo i den samme’ (1996) fyldigt i

Standart 1997.

Formidling

JENS LUND ANDERSEN (1923-1962) introducerede Ekelöf på dansk med

prosaudvalget ’Lynkvisten’ (1960) på Hasselbalchs forlag. ”Lydefrit oversat” med ”et

indsigtsfuldt forord” (Brask-Andersen 1960)

JØRGEN GUSTAVA BRANDT (1929-2006) præsenterer ”i fornem tolkning” (Hips 1966) 

udvalgte digte fra ’Opus incertum’ (1959), ’En natt i Otočac’ (1961) og ’En natt vid

horrisonten’ (1962) i ’Årets nordiske forfattere 1966’ (1966) på Hasselbalchs forlag.

Skriver ved Ekelöfs død i Politiken 1968, gengivet 3 oversatte digte. Meddeler han har

besøgt Ekelöf der læste digte op for medbragt båndoptager. (Brandt 1968) Vender i 1988

tilbage i Weekendavisen med beretningen om ”Et makedonsk måltid i Sigtuna”, tilføjet

opskrift. Genudgivet i erindringsbogen ’Mit indre marked’ (1990), også udgivet på

lydbånd i 1991.

Erik Skyum-Nielsen har i dagbladet Information dvælet ved adjektivet ’Hypnagog’, i

forbindelse med Gustava Brandts dedikation i samlingen ’Begyndelser’ (2005).

(Skyum-Nielsen 2005)

IVAN MALINOWSKI (1926-1989) præsenterer oversatte digte fra ’Strountes’ (1955) i

Fælleden 1977, og med ’Hvis der var en telefon i nærheden’ (1978), fire svenske

modernister i udvalg, repræsenterende store dele af Ekelöfs forfatterskab. Udvalget er

ikke bare fremragende oversat, men også valgt ud og sat sammen. (Mathiesen 1978 II)

Malinowski meddeler at han ellers har værget sig mod oversætning fra svensk

(Malinowski 1978:5) og det er også ”med suk at man må erkende det er nødvendigt.”

(Mathiesen 1978 II)

37

JENS SMÆRUP SØRENSEN (f. 1946) og KARSTEN SAND IVERSEN præsenterer

Gunnar Ekelöf ’Tag og skriv’ (1977) digt og notater. En flot samling der skæmtedes af

dumme oversætterfejl, (Borum 1985) manglende forord og register. (Mathiesen 1978/Sørensen 1977)

Lægger vægten på den tidlige Ekelöf, mens Karsten Sand Iversens udvalg fra 1996

lægger vægten på den senere Ekelöf. (Bredsdorff 1996)

JOHN BANG JENSEN (f. 1964) har i Banana Split præsenteret ’to digte’ (1992)

fra ’En natt vid horisonten’ (1962), genudgivet i Banana split ’highlight’ (2000). [’10

digte’] (1993) fra ’Diwan över fursten av Emgión’ (1965) og ’Xoanon’ (1994)

KARSTEN SAND IVERSEN (f. 1944) præsenterer Gunnar Ekelöf ’Fyrsten af Emgión’

(1996) udgivet på Gyldendal. Er den første fulde oversættelse af en af Ekelöfs bøger,

suppleret med et omsorgsfuldt udvalg fra hele forfatterskabet. Den hidtil mest ambitiøse

danske Ekelöf udgivelse.

”Man får hoppas att Klyvares bistra porträtt inte skrämmer alltför mångå.” (Ekelöf'et 15 1996:7)

Karsten Sand Iversen har af to gange præsenteret oversatte digte fra det overvældende

posthume Diwan materiale, (Skr.3 1991) i Den blå port 1996 og 1998.

Oversat Olof Lagercrantz ’Jeg bor i en anden verden men du bor jo i den samme’ (1996)

Gyldendal. Som han først anmelder og oversætter et kapitel af i Standart 1994.

Senest oversat Horace Engdahl ’Berøringens ABC’ (2004) der i kapitlet ’Skyggernes

tale’ kommer omkring Ekelöf.

Bearbejdning

ULRIK LETH POULSEN ’En utidig betragtning’ (1988) behandler ’Klassiskt

mästervärk’ (Sent på jorden), ’Toscana’ (Strountes) og ’Absentia animi’ (Non servian)

med mere.

FREDERIK STJERNFELT (f. 1957) ’Rum og punkt’ (1988), udgivet som arbejdspapir

fra NSU (Nordisk Sommeruniversitet), genoptrykt i ’Rationalitetens himmel’ (1997).

Arbejder med sprogets mystik hos Ekelöf og prøver at indkredse en sprogfilosofi. Har

desuden oversat Anders Olsson ’Poesi og Nihilisme’ (1998) i Kritik.

38

FLEMMING HARRITS ’At krympe til noget stort’ (1990), noter til Gunnar

Ekelöf ’Opus incertum’ (1959). Trykt i ’Spor : til billedet og poesien’.

OLOF LAGERCRANTZ (1911-2002) ’ Spiritusen nærede og tærede Gunnar Ekelöf’ (1994)

fra kapitel 6 i erindringsbog, om alkoholens tag på Ekelöfs liv. ’Jeg bor i en anden verden men

du bor jo i den samme’ (1996) Gyldendal.

ANETTE FRYD (f. 1970) ’Ikonoklastisk ekfrase og verbalt emblem i Gunnar Ekelöfs

Diwan-trilogi’ (1996), bragt i Horizont. Undersøger Ekelöfs interesse for ikoner og

deres betydning som poetisk objekt.

Speciale ved Nordisk Filologi omskrevet på forlaget Tusculanum med titlen ’Ekfraser’

(1999). En stilistisk bog med et elegant layout. (Brostrøm 2000)

Afhandling om mødet mellem billedkunst og litteratur hos Ekelöf, Sarvig og

Højholt. ’Billedtale’ (2002), udgivet på forlaget Spring 2006.

JETTE LUNDBY LEVY (f. 1940) ’Om ting der kan gå i stykker’ (1998) Ekelöf og

Andersen i Edda. Om valgslægtskabet H. C. Andersen, tingseventyr og forsvinding.

Bringer på svensk Ekelöfs essay ’H. C. speglade sig själv i tingen’. (Skr.8 1993:142)

WALTHER BO KAMPMANN (f. 1967) ’Når der sker noget nyt’ (1998)

Om ”emergens” begrebet og brug af det til belysning af ’Osynlig närvaro’ fra ’Sent på

Jorden’ (1934).

ANDERS OLSSON (f. 1949) ’Poesi og nihilisme’ (1998) Kort om nihilistisk trods og

negationens fremtrædende plads i sproget hos Ekelöf.

NEAL ASLEY CONRAD (f. 1963) ’Skønheden er en gåde’ (2002) Vindrosen.

Behandler flere steder Thomsens relationer til Ekelöf. Oversat ’En outsiders vej’

elektronisk hos tidsskriftet Apparatur, (muligvis 2003). Skriver i Politiken 2005 om

kulturens vilkår og Ekelöf som modgift mod forjagelse, gentrykt i Ekelöf’et nr.35, 2005.

Meddeler han arbejder på en dokumentarfilm om Ekelöf i samarbejde med

filminstruktøren Claus Bohm. (Conrad 2005)

39

KARSTEN ERBST ’Om elske og hade’ (2002) i ’Lyrik og Evangelium’. Sammenstiller

første del af ’Tag och skriv’ fra ’Färgesång’ (1941) med Johannes Døberens

bodsprædiken.

HORACE ENGDAHL (f. 1948) ’Ingenting findes’ (1995) Standart nr.1. Om tilegnelsen

af Mallarmés abstrakte død. ’Skyggernes tale’ (2004) i ’Berøringens ABC’. Behandler

forfatterskabets sproglige stemme.

Afhandlinger

FRYD, ANETTE (1996) ’EKFRASENS POETIK – DET INTERARTIELLE FELT I

GUNNAR EKELÖFS SENE DIGTE’. Kandidat speciale ved Nordisk Filologi

Københavns Universitet. ’BILLEDTALE’ (2002) ph.d. afhandling om mødet mellem

billedkunst og litteratur hos Ekelöf, Sarvig og Højholt.

Anette fryd er ekspert i forholdet mellem litteratur og billedkunst. Hun opsporer en

modsætning mellem den måde, forfatterne skriver om billedkunst i deres essays, og den

måde, billedkunsten optræder i deres romaner og digte. (Bach 2006)

NORDENTOFT PETERSEN, LASSE (1999). ’POESI OG EKSISTENS’.

Hovedopgave, Danmarks Biblioteksskole, København. Læsning af Södergran, Thomsen,

Ekelöf og Nordbrandt. Omkring dualismen, vejen, kvinden, blindheden og døden.

DALGAARD, EVA ZEUTHEN (2001). ’DEN LYRISKE EKFRASE’. Speciale,

Nordisk Filologi Københavns Universitet. Behandler ti digte fra ’Ikoner’, (Skr.3 1991:255-261)

i Karsten Sand Iversens danske oversætning fra Den blå port 38 (1996).

KRAKE, KRISTINA (2002). ’GUNNAR EKELÖFs STROUNTES’. Speciale, Nordisk

Filologi Københavns Universitet. Reception til Strountes. Undersøger grotesken og

arabeskens modstilling.

40