Gunnar Ekelöfs store interesse for ikoner blev vagt gennem rejser til Italien og Grækenland i 50'erne hvor han oplevede den folkelige tradition omkring de religiøse billeder. Han begyndte selv at erhverve sig ikoner fra 1958 og interessen førte endvidere til at han ved en lejlighed foranledigede anskaffelser for National Museet i Stockholm.
Ekelöf fulgte en gammel tradition i litteraturen for at beskrive kunstgenstande, såkaldte "ekfraser", en tradition der bla. går tilbage til Homer. I et brev til Leif Sjöberg i 1960'erne antyder han at deres indflydelse på hans digtning nok har været større end musikkens.
Ikonerne hang i et helligt hjørne over hvilesengen i skrivestuen. Forholdet til dem hævdede han var af kontemplativ natur. Men det var et alvorligt anliggende har hans kone Ingrid fortalt der berørte ham dybt og kunne få ham til at stå ædru og bukke andægtigt.
Da Nelly Sachs fik det dårligt sendte han hende et Maria ikon og da Hagar Olsson blev syg sendte han en græsk dukke med navnet Georgos. Ikonernes helbredende og beskyttende kræfter må således have haft en stor betydning for den ældre Ekelöf der indimellem godt kunne ligne noget af en russisk munk foran sit alter.
Bodin, Helena (2006). "Så som jag målat det" - Ikonernas estetik i Gunnar Elelöfs dikter. Ekelöf'et årg. 17, nr. 39, s. 9-24
Fryd, Anette (1999). Ekfraser - Gunnar Ekelöfs billedbeskrivende digte. MTF, København, 128, [4] s.
Lundvall, Ann (2009). Till det omöjligas konnst bekänner jag mig : Gunnar Ekelöfs konstsyn. Ellerströms förlag, 348, [16] s.
Moberg, Ulf-Thomas (1999). Gunnar Ekelöf framför bilden. Cinclus, Stockholm, 174 s. ill.
Wigforss, Brita (1983). Konstnärens hand. En symbol hos Gunnar Ekelöf. Göteborg, 164 s.
Wigforss, Britta (1980). Mellan riddaren och draken: Gunnar Ekelöfs ”Tag och skriv”. Radix. Tidskrift för humanism, nr. 3-4, årg. 3- Lund, s. 68-165
